Musikforeningen ”Klinten”


Nyhedsbrev
Hermed et lille nyhedsbrev fra os i bestyrelsen for Musikforeningen ”Klinten”.

SKET i 2016:

Tur til ”Sommersang i Mariehaven” den 24. juli 2016.
Som noget nyt havde vi arrangeret en bustur til ”Sommersang i Mariehaven” i Ansager søndag den 24. juli 2016. Vi var spændte på, om det overhovedet havde nogens interesse, MEN det havde det. 40 morgenfriske deltagere drog fra Ulbjerg søndag kl. 9.15. Bestyrelsen var vært ved en omgang hjemmebagte boller, kage og en lille mor-genbitter, og på hele turen sponserede MidtBus kaffe til hele selskabet. Der var skam også fællessang i bussen. Søren Peter havde taget guitar og et lille sanghæfte med, så alle var i godt humør, da selskabet nåede Mariehaven.
Også vejret viste sig fra den bedste side, der var høj solskin hele dagen, og deltagerne blev rigtig godt underholdt i Mariehaven, hvor der var musik fra klokken 12 til 20 – og det med musik i mange genrer. Ja der var faktisk musik for enhver smag.

Dette sker i 2017:

Generalforsamling den 21. marts 2017.
Har du/I ideer, kommentarer eller blot lyst til at høre om foreningens arrangementer, så kom til vores generalfor-samling tirsdag den 21. marts 2017 kl. 19.00 i Ulbjerg Kultur- og Fritidscenters mødelokale.

Gentagelse af turen til ”Sommersang i Mariehaven”
Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på turen til ”Sommersang i Mariehaven”, så vi har i bestyrelsen beslut-tet, at vi gentager arrangementet for vores medlemmer igen i år. Dato er ikke fastlagt endnu, men I vil modtage information/indbydelse, så snart vi har arrangementet på plads. Det kan oplyses, at foreningen i 2017 giver tilskud til bussen.
Vi håber, at mange af vores medlemmer vil benytte sig af tilbuddet igen i år, men håber selvfølgelig også på nye deltagere.

Koncert med 3 af LØVERNE og McGuinness fredag den 6. oktober 2017 i Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter.
Nogen kan måske huske, at De Gyldne Løver optrådte til byfesten i Ulbjerg lørdag aften den 16. juni 1973? Ja, det er mange år siden, men ikke desto mindre er det lykkes os at få 3 af Løverne (Kalle, Carsten og Memphis) til kon-cert i Ulbjerg igen – denne gang sammen med folkemusikgruppen Mc Guinness.
Det musikalske samarbejde bygger på en blanding af Løvernes mangeårige erfaring indenfor irsk musik, både tradi-tionel og egne fortolkninger – os så McGuinness’ nyfortolkninger af irsk musik sat i en mere rytmisk kontekst.
Den traditionelle irske folkemusik er i centrum, når de 9 musikere går på scenen, men der bliver også skænket ud med rund hånd af sangskatten fra tiden med ”De Gyldne Løver”. Det bliver, blandt mange andre numre, til et gen-hør med sangen om de gode mennesker i Stenhøj og en hilsen fra Fru Jensens søn i Tolne.


I vil høre nærmere om dette arrangement, men sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag den 6. oktober 2017!

Lyst til medlemskab af Musikforeningen ”Klinten”?
Hvis du/I skulle have lyst til at støtte vores forening, så vi kan udvikle nye aktiviteter inden for musik og kultur her i området, er der mulighed for at blive medlem af foreningen.

Der er mulighed for at indbetale et af nedenstående medlemskaber:
Personligt medlemskab 50 kr. årligt
Husstandsmedlemskab 75 kr. årligt
Firmamedlemskab 100 kr. årligt

Kontingentet kan overføres til Den Jyske Sparekasse i Skals på konto 9261 305-07-40470 senest mandag den 20. marts 2017. Skriv venligst navn og adresse ved indbetalingen. Det ville også være dejligt med oplysning af mail-adresse, - kun hvis du/I ikke har modtaget dette brev pr. mail. Så har bestyrelsen mulighed for at sende nyheder ud pr. mail. Der er dog også mulighed for at betale kontingentet til kasserer Kirsten Johansen.

Til sidst vil vi gerne takke for jeres støtte, og håber vi ses på turen til ”Sommersang i Mariehaven” og til koncerten med 3 af LØVERNE og McGuiness.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for
Musikforeningen ”Klinten”

Anders Norup
21 72 10 79
Hanne Lona Nielsen-Grøn
27 52 73 84
Poul Thøgersen
61 65 88 18
Bjarne Gommesen
86 69 72 86
Kirsten Johansen
28 49 24 49